Hvorfor vælge responsive design?
Foruden fordelene ved, at designet automatisk tilpasses alle enheder, så gør et responsive webdesign samtidig din hjemmeside mobilvenlig. Det er vigtigt i dag, da 50% af websitets besøgende typisk kommer herfra.
Med et responsivt design behøver du kun én version af din hjemmeside og modsat tidligere, så slipper du for et mobilsite som supplement til din almindelige hjemmeside. Indholdet skal desuden kun opdateres ét sted.
Google rangerer også hjemmesider ud fra mobilvenlighed i sine søgeresultater, ligesom et responsive design er en klar fordel ved annoncering med Google Ads eller Facebook Ads.
Mobile first og den mobile bruger
Da en responsiv hjemmeside samtidig giver dig en mobilvenlig hjemmeside, sørger vi for, at du lever op til ”mobile first”-begrebet.
Brugeren er i dag mobil og det er deres adfærd også. Det betyder f.eks., at de kan have en anden adfærd, når de besøger din hjemmeside fra mobil i forhold til, når det sker fra en computer. Men bare rolig – det hjælper vi med, når vi designer dit nye responsive website.